Jeg er skidesur!

Ja, undskyld mit franske, men jeg er virkelig utilfreds. Med mit internetfirma. Vi har haft så mange problemer med det, efter vi for et halvt års tid siden opsagde vores abonnement. Vi havde fået at vide hos kundeservice og læst os frem til på hjemmesiden, at det ikke skulle være noget problem at opsige sit abonnement. Men det skulle det altså alligevel vise sig at blive.

 

Efter vi sagde abonnementet op, er vi blevet ved med at få opkrævninger. Selvom vi har kontaktet firmaet mange gange, og sagt at vi altså ikke længere er kunder, bliver de ved med at opkræve fra os. Den router, som vi fik installeret, da vi startede, er også blevet til et problem. Vi kontaktede firmaet får at høre, hvad vi skulle gøre med routeren, nu hvor vi ikke længere brugte vores bredbånd. Vi kunne ikke få noget klart svar, og efter mange forsøg på at få at vide hvad vi skulle gøre med den, besluttede vi at smide routeren ud. Nu har vi så fået en opkrævning på 1000 kr. for routeren, som de påstår, vi ikke har leveret tilbage. Så, to sum up. Vi er blevet opkrævet for noget bredbånd, vi ikke har brugt i et halvt år og også for den router, som de ikke kunne fortælle os, hvad vi skulle gøre ved.

 

For at ende dette sure opstød lidt positivt, så har vi nu fået en ny leverandør til vores bredbånd, og dem er vi rigtig godt tilfredse med so far.

Skriv et svar