Klubbens Historie

Begyndelsen:
   Idéen til Boldknoppen Fremad-Bagud blev sendt til os i en guddommelig vision på Christiania! Guderne ønskede at der skulle startes en kommunistisk fodboldklub på Østerbro/Nørrebro. Vi sagde "NEJ" til guderne og stiftede istedet BK Fremad-Bagud. Vi kæmpede et år med at skaffe spillere men guderne ville det anderledes, derfor blev planerne udsat i et år samtidig med at klubben blev en 7-mands klub og ikke en 11-mands. Det lykkedes os at få fat i én stor stjernespiller, som efter at have navngivet klubben, fritstillede sig fra sin kontrakt og forsvandt til en mere attraktiv og guddommeligt tilsmilet klub (Fordømt!). I et sidste desperat forsøg på at få klubben på benene, kontaktede vi alle vores venner der heldigvis sagde ja til at spille med.
    Navnet skyldes et yderst nedladende udbrud om en specifik Milanspillers udtalte elendighed på banen ("Han er en Milan-knop"!). Guderne smilede hånligt og dikterede at vores klub skulle kaldes Boldknoppen, for at straffe os for vores ulydighed. Vi valgte så selv, med gudernes accept, at kalde den Fremad-Bagud (Bag-gud) for at minde os selv om livets op og nedture. Som sagt har vores inspirationskilde til navnet forladt klubben, men hans minde vil leve videre i os alle (i al hemmelighed for der er kommet en ny guru: Knud Lundberg, den største spiller i dansk fodboldhistorie).
    Knud har inspireret os med de bevingede ord "Fodbold er en leg, vi tager alvorligt, mens vi leger". Denne sætning tog vi til os, fordi vi mener den passer til vores fodboldknop elendighed. Men også fordi vi synes at det er vigtigt at understrege at fodbold kun er et spil og bør spilles med glæde og barnligt sind. Her et par ord til "alvorlighedens fodboldkult": Stop alt jeres had til hinanden og respektive klubber, glæd jer istedet over fodboldens herlighed og lad spillet forblive et spil. Vi er selv henholdsvis fans af FREM/FCK men har stadig valgt en AB'er som forbillede, fordi han er en glædens spiller.

1. sæson:


Webmaster