| Oplæg:
Holdet:
Resultat:
Målscorere:
Knuden:
Dommeren:
Kampen:
Dagens kamp var yderst vigtig, da der var tale om et ægte bundopgør om overlevelsen i række C. På trods af det nærmest umenneskelige pres, der derfor var lagt på vores skuldre, lagde vi godt ud fra start og fik spillet bolden godt rundt. Godt hjulpet af en rask medvind resulterede vores fine spil også i et par nærgående chancer dog uden, at de blev omsat til mål. Roar kom lidt efter lidt bedre ind i kampen, og fik da også tilspillet sig et par chancer dog uden at være rigtig farlige. Deres nummer 12 var den mest nærgående, og Roar appellerede voldsomt for straffespark, da han ganske teatralsk lod sig falde bagud på kanten af vores straffesparksfeldt tæt opdækket af Christian. Heldigvis gennemskuede dommeren situationens karakter og lod spillet fortsætte. Christian drømmer stadig om at score på et af sine utrolig hårde (og utrolig upræcise) langskud og lokket af den forjættende medvind, trak han højt op på banen for at lade sit højre ben lyne. Desværre løb vores angreb ud i sandet, og Roar satte et modangreb ind, hvor de via en hurtig aflevering, og en fra vores side misset takling på midten af banen pludselig stod i den fordelagtige situation med tre angribere mod kun Thomsen i forsvaret. Ubesværet blev bolden lagt ud til deres højrefløj, som flot og sikkert kunne placere bolden i vores mål uden chance for målmand eller ene forsvarsspillet. Lidt af en nedtur især da det sker lige før fløjtet til pause. Moralen havde dog ikke lidt ulastelig skade, og i pausen var der udbredt enighed om, at vi nok skulle kunne vende kampen. På trods af at vi nu fik resterne af orkanen Frances imod os, formåede vi at lægge ud med noget, der rent faktisk lignede rigtig fodbold og ikke bare det, men god fodbold. I stedet for lange høje bolde blev meget af spillet lagt ned på jorden med gode afleveringer, hvilket også resulterede i et af de nok mest velgennemspillede angreb i BKFBs historie, hvor stort set hele holdet nåede at modtage bolden, inden den nåede ud på vores højrefløj, hvor Morten kunne lægge den meget præcist ind til Sejer, der ikke skulle gøre andet end at læne sig frem og sætte panden på bolden til et utroligt hovedstødsmål (onde tunger vil vide, at det nærmere var skulderen/halsen som den menneskelige torpedo benyttede sig af – men nede fra forsvaret, hvor kampreporteren opholdt sig, så det smukt ud). På trods af optimismen som målet gav os, kunne vi ikke holde Roar helt væk fra chancer og op til flere gange måtte vores frygtesløse målmand kaste sig ud i fuld længde for at redde os og dermed stadig holde os inde i kampen. Der blev kæmpet godt på midtbanen, men Roars noget højere aldersgennemsnit begyndte at at vise sig, og ikke så meget af ondvilje men mere træthed begyndte deres taklinger at falde senere og senere, hvilket resulterede i nogle lidt hårde skrub til vores driblekunstnere. Så skete det, der ikke måtte ske. På et angreb der ikke virkede specielt farligt, var Thomsen gået til manden med bolden og havde ganske godt fat i ham lige ind til virkningerne af en hård fysisk dag satte ind, og han fik krampe i ventre ben. På trods af at han heroisk prøvede at fortsætte efter angriberen, kunne denne dog let distancere ham. Dette resulterede i lidt kaos i forsvaret, hvilket betød, at en pludselig udækket Roar spiller kunne sparke bolden i mål. Med kun ganske kort tid tilbage af kampen sættes jagten ind på det udlignende mål og godt oppe på Roars banehalvdel blev der begået endnu et frispark mod os. Sejer tager frisparket og sparker hårdt og lavt. Bolden rammer en forsvarsspiller og ender hos Michael SH, der nærmest akrobatisk liggende sidelæns i luften får sparket bolden i mål. De sidste par minutter jagter vi vildt et sidste mål men uden held, og kampen ender uafgjort 2-2. Inden havde vi håbet på sejr, og efter kampen var der da også en følelse af, at det her var en kamp, vi kunne have vundet, men resultatet var nok ikke så uretfærdigt igen.. Dagens modstander:
Detaljen:
Points:
Michael T.
|