Ethiopian CC - BK Fremad-Bagud

Den 7/8 kl. 15.50 i Kløvermarken


Oplæg:

Holdet:
Søren, Christian, Mads, Pauli, Tim, Jesper, Morten, 

Resultat:
9-0 (5-0)

Målscorere:
Ingen

Knuden:
Christian

Dommeren:
Keld berg. Var lidt blind og lidt ligeglad, men det var ikke meget værre end de normale DAI dommere.

Kampen:
Det var et noget amputeret BKFB hold der dukkede op til sæsonens første kamp. Uden begge vores målmænd og med halvdelen af holdet på ferie/skadesbænken. Derfor var eksil BKFB'erne Søren og Jesper indkaldt og Søren fik endda den ærgelige tjans at tage målet.
Der gik da heller ikke lang tid før ECC truede vores mål. Søren gjorde det dog godt i målet og selvom det blev til et par enkelte kiksere, så må han velkommen, når Sejer og Ambech ikke kan igen :o) ECC startede i et tempo hvor vi kun kunne prøve at følge med. Vi blev presset højt oppe på banen og havde problemer med at få styr på spillet. Ved halvleg stod det 5-0 og det var vel fortjent nok. Indstillingen til 2. halvleg var at holde ECC under 10 mål og med lidt held få en enkelt selv. Dette blev ikke gjort lettere af at Jesper i starten af halvlegen måtte udgå med et kommende blåt øje og dertil følgende pral i stil med "så skulle du se have ham". Den manglende udskifter og den dejlige varme der herskede på Kløvermarken gjorde at vi hurtigt tabte luften. Alligevel blev der dog kæmpet til sidste blodsdråbe og blandt andet var Pauli flere gange ved at falde om af træthed, men han kæmpede bravt videre. Da ECC nåede 9-0 var de meget tænfte på at nå 10, men vi fik tilkæmpet os en lille sejr ved at holde dem væk resten af kampen. På trods af en meget dårlig sæsonstart, synes jeg at kampen gik ok. Vi manglede 7 spillere og havde to af de "gamle" med istedet og spillede det meste af anden halvleg uden udskiftere, i en alt for ulidelig hede. Det eneste der kan irritere mig lidt er at ECC nu tror at vi ikke kan spille fodbold og at vi ikke engang har en mulighed for at bevise det senere.
Næste uge venter bundopgøret mod FK-82 som meget vel kan afgøre om vi ender på en af de to nedrykningspladser. Det er derfor dejligt at se at vi allerede er 7 tilmeldte og at Ambech er tilbage i målet.

Dagens modstander:
Det er svært at vælge en af dem, da de allesammen var alt for gode :o)

Detaljen:
Tilbagevendte Jesper fik endnu engang bevist sit gen for skader, da han i starten af 2. halvleg fik bolden tyret i øjet, på kort afstand. Men efter 15 min på bænken var Jesper dog alligevel klar til at komme ind på banen og hjælpe de andre med en udskiftning.

Points:
Christian: 3 stemmer, 1 knude, 4 points
Jesper: 2 stemmer, 2 points
Morten: 2 stemmer, 2 points
Nikolaj: 1 stemme, 1 fan, 3 points
Michael SH: 1 fan, 2 points
Søren: 1 stemme, 1 point
Mads: 1 stemme, 1 point.