BK Fremad-Bagud - KIKOBU

Den 22/6 kl. 13.30 i Valby Idrætspark


Oplæg:
Genudsendelse af Rafter - Ivanisevic fra Wimbledon sidste år i tv. Den er god. Det tager lidt lang tid at skrive dette referat :) Men det er alligevel så forsinket at det nok ikke gør noget.

Holdet:
Ambech, Christian, Nikolaj, Michael T, Mikkel, Bruce, Sejer, Tim, Søren

Resultat:
2 - 5 (0-4)

Målscorere:
Sejer x1
Mikkel x1

Knuden:
Bruce og Sejer deler

Dommeren:
Han må være rimelig ny dommer. Han er meget let at påvirke og dømmer lidt mørkeligt (men det kan jo påvirkes :)

Kampen:
Selvom et par af de normalt mere usikre spillere havde meldt til, kunne vi alligevel stille med 9 spillere. Ambech kom dog meget sent og fik derfor ikke varmet op (Måske påvirkede det hans præstation :) Selvom KIKOBU spillerne havde gang i en polterabend og sang nationalmelodi før kampen (og virkede lidt berusede) startede de kampen som lyn og torden. Vi blev generelt presset langt ned i egne rækker og første mål kom da også hurtigt. Et KIKOBU angreb hvor bolden bliver lagt ind over fra kanten og bliver headet væk i vores forsvar. Desværre ryger bolden lige ud til en KIKOBUer der skyder fladt gennem benene på Ambech. Kun et par minutter efter første mål, var den gal igen. Igen et KIKOBU angreb fra fløjen som ikke bliver ekspederet ordentlig væk og igen et skud mellem benene på Ambech. To mål mere fik de inden halvlegen og dermed var kampen næsten afgjort. BKFB kom dog stærkt igen i anden halvleg hvor først Sejer scorede på et hug fra højrekanten (på en aflevering fra Bruce's arm) og derefter fik Mikkel tordnet bolden ind på tæt hold (rart at se ham bruge den skudstyrke til andet end at smide afleveringer ud over sidelinien). Desværre fik Kikobu scoret endnu et mål, men på den positive side kan det nævnes at vi faktisk vandt anden halvleg 2-1. Samtidig fik Nikolaj lavet et frispark selvom det ikke var ved at bruge kroppen). 

Points:
Sejer: 5 points (1 knude(3), 1 mål)
Bruce: 4 points (1 knude(3), 1 oplæg)
Mikkel: 6 points (1 mål, 2 tacklinger)
Thomsen: 2 points (1 tackling)
Nikolaj: 2 points (1 tackling)
Ambech: 2 points (1 redning)
Jesper: 1 points (for ikke at dukke op så vi andre kunne score) :) (undskyld Jesper :)
Tim: 2 points (2 fans)

Nukey