Oplæg:
Brune stjerne er en modstander vi skal slå, selv om vi ikke stiller
med det bedste hold. Brune Stjerne ligger næstsidst i ligaen med
kun 3 points. Deres målscore burde indikere lidt om deres styrker:
6-40 i 7 kampe. Det eneste hold de har fået point mod er Læderhalsene
som de slog knebent med 3-2. Sidste kamp tabte de til det tidligere dårligste
hold BLF med 4-0. Det burde simpelthen ikke være noget problem. De
spiller ligesom vi gjorde sidste år!
Så der er kun et at sige:
BE AGGRESSIVE!
Holdet:
Michael S, Nikolaj, Christian, Jesper, Jakob.
Resultat:
0-9 (0-3)
Målscorere:
Jesper x5, Nikolaj x2
Knuden:
Jesper fik knuden for helt igennem godt angrebsspil. Bare det at score
fem mål i en kamp siger det hele.
Dommeren:
Udemærket dommer. Han havde ikke så meget at lave da kampen
efter 10 min allerede var afgjort og derfor ingen grund var til at kæmpe
vildt.
Kampen:
Da flere spillere i klubben har givet udtryk for at de ikke mener jeg
kan være upartisk i dette referat har jeg valgt at hidkalde en gæstereferant.
Det var en mørk om stormfuld eftermiddag i Valby Idrætspark.
Stadion var næsten fyldt til randen med forventningsfulde tilskuere,
der alle så meget frem til dette bundbrag. Begge hold havde desperat
brug for point. Det var mere end bare ære der stod på spil.
Det var selve klubbernes grundlag der skulle kæmpes om. Taberen af
denne kamp ville være dømt til evig forblivelse i den mørke
del af tabellen.
Kampen fik ydermere en mere end spændende optakt, for de trofaste
BKFB fans. Heltene fra hovedstaden havde valgt at komme for sent til kampen.
Da kampen skulle til at fløjtes igang stod kun en trist spiller
og måtte bede dommeren om fem minutters udsættelse i håb
om at de andre ikke ville svigte ham. Lidt efter dukkede endnu en spiller
op og humøret steg adskillige grader hos de medrejsende fans. De
de fem minutter var ved at være ovre kom yderligere 5 spillere halsende
fra den nærmeste parkeringsplads hvor H'Sejer the Unstopable havde
håndbremsevendt bilen til parkering på skråningen ned
til banen. Et jubelbrøl brød ud blandt tilskuerne der vidste
at nu kunne det kun blive til Sejer!
Desværre blev kampen aldrig den gyser som det ellers så
ud til. Til det var BKFB simpelthen for gode. Lige fra starten var det
tydeligt at det var BKFB's dag. Forsvaret stod stabilt og fik holdt alle
trusler væk fra H'Sejers mål og midtbanen var forrygende i
de brydende og opbyggende spil. Men den store stjerne i denne kamp var
dog angriberen. Den netop tilbage kommende Nikolaj var her og der og allevegne
og det var da også ham der fik kampens første chance. Desværre
var Brune Stjernes målmand på denne dag helt fabelagtig og
fik reddet et forsøg der fra min vinkel ville have siddet helt oppe
i trekanten. Heldigvis fik Nikolaj dog scoret et par minutter efter. BKFB
fik et hjørne i venstre side, som blev sparket ind i feltet. Brune
Stjerne fik headet væk, men bolden landede for fødderne af
Nikolaj som med et køligt venstrebenshug satte bolden i det lange
lave hjørne. 1-0 til BKFB og første sæsonmål
til Nikolaj. Bare et minut efter fik BKFB bragt sig yderligere foran, da
Jesper fik scoret sit første mål af fem i denne kamp. Efter
Nikolajs første mål var det dog så spændende at
jeg var en tur i busken på dette tidspunkt og kan derfor ikke fortælle
om det. Med en 2-0 føring i posen skulle man tro at BKFB ville gå
ned i en mere defensiv taktik for at holde denne stilling. Men nej, de
kæmpede sig igen og igen til store chancer og det var kun med nød
og næppe at Brune stjernes målmand fik holdt BKFB fra at score.
Dette holdt dog kun ca 5 minutter, for så ville Nikolaj igen lege
med. Med en gepards hurtighed og smidigt som en panter fik han vristet
sig fri fra sin oppasser og sendt bolden under målmanden der ellers
gjorde hvad han kunne for at redde, men han var chanceløs. BKFB
har aldrig smidt en 3-0 føring væk og man kunne også
mærke på spillerne at nu troede de på sejren. Derfor
blev spillet holdt lidt igen i resten af halvlegen.
I anden halvleg var de dog som forvandlede. Træner Thomsen må
have haft de store gloser fremme og det havde virket. Gang på gang
spillede de tapre tropper sig til chancer og målene haglede da også
ind på den chanceløse målmand der ikke kunne gøre
andet end bare at se til. Jesper fik scoret 4 mål og i anden halvleg
og dermed fem ialt, hvilket, lidt ufortjent, gjorde at han fik knuden.
Brune Stjerne havde ikke meget at byde på og det var tydeligt at
der var klasseforskel på de to mandskaber. Sejren på 9-0 kunne
være blevet større, men Nikolaj var lidt træt i slutningen
af kampen og havde derfor ikke heldet til at få den helt ind over
stregen. Jeg hørte endda onde tunger efter kampen beskylde ham for
at brænde en masse chancer. Det er ikke til at komme uden om. Men
jeg vil dog benytte lejligheden til at komme med en lille sammenligning.
Nikolaj minder i spillertype meget om en spiller som Jon Dahl Tomasson.
Han kan måske brænde nogle store chancer når det ikke
gælder noget, men når de vigtige situationer kommer, så
er han iskold foran kassen. Hvem husker ikke Jon Dahls mål i 3-2
sejren over Italien. Nikolaj spiller meget på samme måde. Det
kan godt være at han "kun" scorede to gange men det var også
de to vigtigste mål. Målet til 1-0 og målet til 3-0 der
knækkede Brune Stjerne.
Man kommer dog ikke uden om at sejren på denne onsdag var en
holdsejr. Hele holdet kunne med det spil de viste idag have været
udtaget til Danmarks hold mod Tjekkiet og Malta. Jeg er sikker på
at Malta ikke havde scoret hvis Jakob og Christian havde stået i
forsvaret. Og Jesper kunne sagtens have spillet bedre end Rommedahl. Alt
i alt var det en fantastisk kamp at se for den store fodboldelsker, på
en dag hvor det eneste der ikke var optimalt var vejret.
Det kan kun give mig lyst til at tage ud og se endnu flere kampe med
BKFB for det er et storhold i svøb.
C.vWerger
Dagens modstander:
Målmanden. Personligt synes jeg at han var svær at passere
:) Han stod en god kamp og fik ihvertfald reddet et par gode forsøg.
Detaljen:
Jespers "1-2 med deres målmand" mål. Jesper får bolden
på kanten af deres felt og skal til at skyde. Målmanden kommer
stormende ud og får reddet Jespers skud. Desværre for ham ryger
bolden tilbage på Jesper og går derefter i mål :)
Points:
Jesper: 21 points (5 mål, 3 oplæg, knuden (3))
Jakob: 7 points (2 tackling, 1 oplæg, knuden (2))
Nikolaj: 5 points (2 mål, 1 oplæg)
Christian: 3 points (1 tackling, 1 oplæg)
Michael S: 1 point (1 oplæg)
Michael T: 1 points (1 fan)
Nikolaj og C.vWerger
|