BK Fremad-Bagud - FM Kickers

Den 10/6 kl. 13.30 i Valby Idrætspark

 
 
 
Hold:
Allan, Kim, Martin, Patrick, Michael H, Michael T, Nader, Søren.

Resultat:
1-5 (1-1).

Målscorere:
Patrick

Knuden:
Nader

Dommeren:
Vi havde haft kampens dommer før, hvor han leverede en udemærket indsats. Dette gjorde sig også gældende denne gang, hvor han formåede at holde kampen I ro på trods af, at Kickers havde en noget kontant spillestil I deres forsvar.

Kampen:
Som det fremgår af resultatet, så formåede vi at levere endnu en af vor sædvanlige indsatser med en udemærket første halvleg for så at gå på banen og miste det hele I anden. I første halvleg spillede vi fuldt ud op med Kickers, og det var da også BKFB, der scorede kampens første mål. Michael T brød et Kickers angreb ved at heade bolden op til Patrick, der fik den omkring ved midterlinien, hvorefter han startede et én-mands raid igennem Kickers forsvar for til sidst at sende bolden bag deres målmand. Lykken varede dog ikke så længe, for på et af vores målspark formåede en Kickers spiller at heade bolden ind på vores banehalvdel, hvorefter deres eneste angriber havde en motorvej ned til vores mål, hvor han ganske uforstyrret kunne placere bolden forbi Michael H. Dette betød, at vi kunne gå til halvleg med stillingen 1-1. Alt I alt kunne vi godt være tilfreds med vores indsats I første halvleg, hvor vores spil fungerede fornuftigt, og vi fik holdt dem væk fra at få farlige chancer. Som sagt så holdt denne stilling ikke, og kampen gled os ud af hænderne. Heldet var også med Kickers, som pludselig kunne score på alle de chancer, som de fik. Heldet var heller ikke lige frem med os, og måske slet ikke med Søren som kom til at score på vores mål I et forsøg på at stoppe et hjørnespark. Vi havde dog også selv et par store chancer, men desværre var fodbold-guderne ikke på vores side og I stedet for at gå ind røg bolden tæt forbi stolpen. Der var især en Kickers spiller, som vi godt kunne hyre til at give os et par lektioner – nemmelig ham som tog deres indkast! Han tog flere laaaaange indkast hvoraf det ene af dem var fra midten af banen og alligevel ramte vor overlægger med stor kraft. Jeg ved ikke hvorvidt målet havde været gyldigt, men imponerende alligevel!!!

Selvom vi var ok med I første halvleg, så var det ikke fordi, vi fulgte den taktik, som der var blevet lagt på sidste søndagstaktik møde. Rent faktisk så fortsatte vi som vi plejer! Kun én gang spillede vi bolden op på et målspark, mens resten var lange udspark. Vi satsede også en hel del I anden halvleg, og flere gange var det kun Michael’erne, der var på egen banehalvdel, når angrebene rullede frem mod os.

Efter at den største ærgrelse havde lagt sig efter kampen, var der dog enighed om, at vi havde vist noget spil, som var ok (nok især I første halvleg) – men så længe at BKFB er underlagt 2. halvlegs forbandelsen, så lader de gode resultater nok vente på sig. FM Kickers var en overkommelig modstander, men alligevel måtte vi trække os ud af kampen med endnu et stort nederlag. På den finansielle side kan det fortælles, at Jon har forøget sin gæld til klubkassen med 50 kroner, da han uden at melde afbud ikke dukkede op.

Points: 
Nader: 6 points (knuden)
Patrick: 4 points (1 mål)
Michael T: 2 points (målgivende aflevering)

Michael T.