Holdet:
Ambrosius, Nikolaj, Christian, Allan, Nader
Resultat:
7-2 (5-0)
Målscorere:
Allan, Christian
Knuden:
Knuden gik til hele holdet for at spille kampen 5 mand
mod 7.
Dommeren:
For anden gang havde vi en dommer som jeg faktisk synes
om. Kampen var dog ikke spillet på det mest alvorlige plan, eftersom
vi kun spillede med 5 mand. Dette kunne også godt have påvirket
spillet og derved dommene. Jeg mener han i alt fløjtede 5 gange
ud over fløjt ved frispark og den slags. Men han håndterede
protester fint.
Kampen:
Der er altså et eller andet over 5 mod 7 kampe.
Sidst havde de også en fantastisk kamp selvom den endte 2-14. Jeg
havde det på samme måde da jeg forlod banen efter denne kamp.
Det startede dog skidt. Bruce og undertegnede havde fået en masse
frameldinger. Vi prøvede at skaffe ekstra spillere men forgæves.
Bruce havde ydermere glemt at Søren og Jon havde fortalt ham at
de ikke kunne komme. Det betød at vi ikke engang har nogen at skyde
skylden på :)
Men da vi var kommet over det indledende chok, blev vi
enige om at spille kampen med 5 mand.
Forza spillerne reagerede lidt på samme måde
som vi havde gjort da de fandt ud af at vi kun var 5 mand. En af dem brokkede
sig endda højlydt, da han troede det nu ville blive kedeligt.
Da lodtrækingen skulle foretages, havde undertegnede
et lyst øjeblik og valgte at spille i modvind i første halvleg,
hvilket senere skulle vise sig at være godt tænkt.
Set i lyset af vores sparsomme hold, besluttede vi at
spille en 4-0-0 der i angreb skulle laves om til 3-0-1.
Det startede da også godt med denne opstilling.
Vi fik holdt forzaerne væk fra scoring. Selvfølgelig havde
de chancerne, men enten fik vi blokkeret skuddene og ellers skød
de ved siden af.
Dette gjorde at der skulle gå næsten et kvarter
før Forza fik sat den første kasse ind. Dette skete på
et skud fra kanten af feltet der strøg ind højt oppe i målet.
Dette satte gang i forzaerne som derefter scorede 5 gange inden pausen.
Vi havde et par små chancer i første halvleg men på
grund af vinden, kom vi ikke så langt op på banen. I pausen
snakkede vi om at langskud nok var en god ide, eftersom deres målmand
løb rundt over hele banen og tit stod langt ude af sit mål.
Dette prøvede vi så allerede fra start og Allan var da også
tæt på at score. Efter netop et af denne slags langskud fik
vi et hjørnespark da målmanden kun lige kunne vippe den over
overlæggeren. På det efterfølgende spark, røg
bolden efter lidt klumpspil ind til Nikolaj, der spillede bolden tilbage
til Allan, som kunne hamre den i nettet. BKFB var foran (i anden halvleg
ihvertfald). Derefter foregik anden halvleg ligesom første. Forza
pressede uden at få scoret. Samtidig havde vi et par langskudsforsøg
og et par lange afleveringer til vores mand fremme. Vi var flere gange
ved at få scoret på disse chancer da der normalt kun var en
mand der dækkede ham op. Forza spillede meget højt på
banen og det var flere gange ved at koste dem et mål yderligere.
Vi fik i denne fase af kampen endda tilkendt et straffespark som Nader
dog tillod sig at skyde direkte på forzas målmand (så
ved vi da hvem der ikke skal tage straffespark når det gælder).
Derefter fandt BKFB dog ind i deres vandte rytme og Forza scorede 2 gange
i slutningen af halvlegen. Efter det sidste mål fik Christian bolden
på midten af banen og ham sparkede resolut på mål. Bolden
trillede forbi hele forzas forsvar og målmanden, der igen stod forkert,
og i mål. Dette mål blev kun til fordi Christian er så
fantastisk til at finde andres svagheder og udnytte den til egen fordel.
Men alt i alt var det en sjov kamp at spille selv om
der skulle løbes lidt mere end normalt. Men også en kamp der
viser at hvis vi havde haft hele holdet kunne vi sagtens spille lige op
med dem. Vi spillede trods alt 2-2 i anden halvleg.
Næste kamp..............
Points:
Allan: 10 points (Knuden, 1 mål)
Christian: 10 points (Knuden, 1 mål)
Ambrosius: 9 points (Knuden, 1 redning)
Nikolaj: 8 points (Knuden, 1 oplæg)
Nader: 6 points (Knuden)
|